Lyrics

[Vers 1]
Den 4. maj i Gråsten blev lyset tændt,
en by fri, men også dræbt af sår der brændt.
Modstandskraften rejste sig i dag,
de holdt vagt mod dem, som støtted’ nazistisk flag.

Christian, Hans – de stod vagt ved skolen,
men da de hjalp til med retfærdighedens dol’,
blev skudt ved befrielsens gry,
de gav deres liv for alt, vi i dag nyder fri – åh.

⸻

[Omkvæd]
Gråsten rejste sig – og sagde “Nu er det slut!”
Friheden fandt vej, og besætters skridt blev brut.
Gråsten-gruppen stod, med hjerte og mod,
og arrestered’ dem, som stod bag nazistisk blod.

⸻

[Vers 2]
Efter kapitulation’n gik de frem,
mod dem som samarbejd’t – for beskidt øjemed.
De stoppede mørket, tog retfærdighed hjem,
for at vise vejen mod en frihedsfred.

Senere samledes byen, 4. maj blev stået,
med kranse, præludium og stille salfattet hvad.
But freedom is fragile – vi ærer dem her,
som sagde stop til ondskab’s sidste fjer.

⸻

[Omkvæd – gentag]
Gråsten rejste sig – og sagde “Nu er det slut!”…

⸻

[Bridge – rolig og reflekterende]
Det var ikke uden blod, men med kraft og med vil,
de holdt borgen mod mørket – blev frihedens spil.
Når vi samles i dag, og synger om håb,
så husk at modet blev født, hvor Gråsten slog rot.

⸻

[Sidste omkvæd – opløftende afslutning]
Gråsten rejste sig – med solidarisk stemme,
de tog ansvar for frihed – for alle, som ville dem.
Gråsten-gruppen står i ære og i minde,
de skabte plads for retfærd’ i det land vi kalder sinde.