Lyrics

[Intro]
Ingen gave mig en chance, jeg måtte tage selv
Gaden var min hjem, kulden var min helv

[Verse 1]
Opvoks’ i kulden, hvor kærlighed var frosset
Ingen mor der bar, ingen far der trøstet
Gaden var min lærer, mørket var min bog
Lærte hurtigt, at tillid kun gi’r dig et stik i ryggen – boom!

Købte respekt med næver, ikke med ord
Drømme var luksus, dem havde vi ikke råd til, bror
Ingen hjælp, ingen håb, kun beton og støj
Men jeg lærte at stå – selv når verden var løgn

Så’ jeg stod der, alene, men med ild i mit blik
Slog tilbage mod livet, mens det sparked’ og gik
Du ser ar på min hud – men de dybeste er inde
Det’ ikke tårer – det’ benzin, og nu vil jeg brænde

[CHORUS]
Ingen gav mig noget – jeg tog det med vold
Fra asken, fra smerten – rejste jeg stolt
Verden prøved’ at knække – men jeg bøjede ik’
Jeg er smedet i gaderne – jeg er gjort af blik

[Verse 2]
De sagde: “du ender i fængsel eller dør ung”
Men jeg endte med mikrofon, ild i min tung’
Barndom var krig, men jeg lærte at sigte
Med øjne der ser alt – og hænder der vigted’

For intet kom let, intet kom blidt
Hver dag var et slag – hver kamp var et liv

[BRIDGE]
Jeg husker natte, hvor jeg måtte skjule mig
Jeg husker dage, hvor jeg måtte lyve
Men jeg aldrig glemte, hvad jeg ville være
En stemme for dem, der ikke havde en chance

[CHORUS]
Ingen gav mig noget – jeg tog det med vold
Fra asken, fra smerten – rejste jeg stolt
Verden prøved’ at knække – men jeg bøjede ik’
Jeg er smedet i gaderne – jeg er gjort af blik

[